CAS er et system, der lader en bruger logge på flere forskellige
systemer samtidigt med brug af det samme brugernavn og password,
evt. kan en digital signatur tilføjes.

Gennem en CAS-løsning vil en bruger på
et universitet således kunne logge på eksempelvis universitets
administrationssystem, bibliotek, databarer og STADS på én gang.
Arcanic implementerer CAS-løsninger (Yales CAS protokol) i Microsoft
.Net 2.0. CAS-implementeringen er open source efter OpenBSD
reglerne. Nyeste frigivet source kode, en kompileret version
og/eller dokumentation kan fås ved at kontakte Arcanic A/S. For
beskrivelse af CAS, features og klient-implementeringer henvises til
http://www.jasig.org/products/cas/
Arcanics løsning består af 2 dele: CAS-websiden og
Authenticationwebservicen. CAS'en benytter sig kun af funktioner som
tilbydes gennem Authentication. Implementeringen af Authentication
bestemmer således hvordan hele logon-proceduren fungerer.
Authentication kan gøre brug af flere andre services.
Der er visse krav, der skal være opfyldt, for at CAS'en kan fungere.
CAS'en er programmeret i Microsoft ASP.NET 2.0 og kræver derfor dette
framework for at kunne køre. Af sikkerhedsårsager - samt for at
understøtte login med digital signatur - kræver CAS'en et
SSL-cerfitikat. SSL-cerfitikater kan købes af Arcanic. Det kan også købes af
VeriSign (www.verisign.com), Thawte (www.thawte.com) eller
andetsteds. Hvis digital signatur ønskes benyttet, skal TDCs
rodcertifikat installeres på webserveren. Dette kan hentes fra
http://www.certifikat.dk/repository/ocesca.crt og skal installeres i
Trusted Root Certification Authorities.
Ud
over opsætning, tilbyder Arcanic desuden opdateringer udviklet af
Arcanic og fejlfinding i standardinstallationen.
Tilbud på udvikling af en speciel authentication service, opsætning
eller undervisning gives ved at kontakte Anne Oddershede Larsen på
45 25 73 71 eller
aol @ arcanic.dk