|
Studiebasen kort: |
Forudsætninger:
Kursusliste, der rummer
årgang/kursusnummer/
kursustitel/ECTS-point (evt. som en
kommasepareret fil) + login system (evt. CAS) |
XML/SOAP:
Ja. Programmet
kan importere eksisterende beskrivelser (ikke indeholdt i den
typiske implementeringspris).
|
DK-AAI/IMS:
Nej |
Shibolett:
Nej |
Drift:
Lokalt eller
hos Arcanic A/S |
Programmet
bruges af:
DTU |
Typisk
implementeringspris:
75.000 kr. |
Kontakt:
Anne Oddershede Larsen,
Projektleder
45 25 73 71

|
Studiebasen er en
stand-alone databaseløsning til styring og visning af studieordninger.
Beskrivelserne
af de forskellige studieordninger og deres tilhørende kurser består som
regel af en række løse dokumenter, der hvert år samles i en bog. Da
dette er et stort administrativt arbejde, har vi sammen med DTU udviklet
et system, hvor studieordningerne i stedet lægges i en database – en database,
der virker sammen med et eksisterende
kursuskatalog (kursuskataloget behøver blot at være en liste over
kurser).
Studiebasen er opbygget, så den i høj grad afspejler den arbejdsproces der i dag
foregår ved udarbejdelsen, redigeringen og arkiveringen af studieordninger.
Hver
ordning beskrives i et dokument, som er delt ud til de forskellige studieledere.
Dokumentet findes på dansk og engelsk og kan redigeres frit frem til den
slutdato som er sat, eller til dokumentet er færdigt og klarmeldes. Herefter
overgår det til den studiehåndbogsansvarlige, som derefter selv kan redigere
videre, eller sende dokumentet retur med bemærkninger. Når alle ændringer er
godkendt, publiceres den gældende årgangs studiehåndbog fra studiebasen, evt.
via et Content Management System, eller som PDF eller html. Indholdet kan overføres til
STADS, hvis det ønskes (NB: ikke indeholdt i den typiske implementeringspris). Hvert års studiehåndbog eksisterer naturligvis som en kopi, der
efterfølgende kan trækkes frem.
Sammenhængen med kursusbeskrivelser betyder, at studiehåndbogsadministratorer
meget let kan danne sig et overblik over hvilke dokumenter der indeholder
referencer til kurser der ikke findes mere. Yderligere betyder integrationen, at
dokumenterne altid er opdateret i forhold til kursuskataloget f.eks med hensyn
til danske/engelsk titler.
Danske
og engelske dokumenter styres rettighedsmæssigt hver for sig, da det typisk ikke
er de samme personer, der er ansvarlige for de to versioner (ofte tager et
oversætterfirma sig af den engelske version).
Studiebasen benytter i øjeblikket DTUs terminologi i
beskrivelsen af studieordninger og systemet integrerer op imod DTUs
kursuskatalog. Men det er ikke nødvendigt at bruge samme terminologi som DTU. Systemet kræver ikke
andet end en liste over årgang/kursusnummer/kursustitel/ECTS-point (evt. som en
kommasepareret fil), for at kunne lave integration med kursuskatalog.
|